12. etape (17. juli) fra Lavelanet til Narbonne minder af profil rigtig meget om ottende etape til Toulouse. Længden er omtrent den samme - 168 kilometer - og ruten bevæger sig i et bakket landskab i 400-600 meters højde. Den første halvdel af etapen indbyder til angreb, angreb, angreb, og det vil da også undre hvis ikke dette er hvad der kommer til at foregå. Midtvejs på etapen, efter forplejningszonen, bliver terrænnet mindre krævende, men helt fladt bliver det aldrig. De sidste cirka 15 kilometer går nedad bakke, og her vil dagens udbrydere formentlig kæmpe en hård kamp med sprinterne, som - hvis de har formået at holde snor i de angrebsivrige - vil have afslutningen for øje. Etapeprofilen tegner mest et billede af, at et udbrud vil holde hjem, men sprinterne har så få muligheder i denne Tour, at de formentlig vil gribe fat i dem de nu har. Denne etape kunne være en af dem.

13. etape (18. juli) er en anden. De 182 kilometer fra Narbonne til Nîmes byder på et rullende terræn, med et hav af småbakker. Selv om vi er i fladlandet - rutens højeste punkt er kategori-4-toppen Côte de Puéchabon i ikke just svimlende 293 meters højde - går det sjældent bare ligeud. De sidste cirka 50 kilometer er dog nogenlunde flade, og indbyder til høj tempokørsel. Igen skal sprinterholdene forsøge at holde snor i de ukuelige angribere på etapens første 2/3, for så at trække dem ind på det sidste stykke. En svær etape at kontrollere, men muligvis det bedste bud på et regulært sprinteropgør på mellemetaperne.

14. etape (19. juli) fra Nîmes til Digne-les-Bains byder på en noget særpræget ruteprofil. Det går faktisk opad i noget der minder om 130 kilometer, og selv om det lyder voldsomt så skal det nok tages med et gran salt, for stigningsprocenterne er bestemt ikke voldsomme. Her er vist nærmere tale om stigningspromiller. Det er altså et terræn, hvor selv de mest gumpetunge bør kunne sidde med uden problemer. Fra toppen af kategori-4-bakken Côte de Mane er der en blid nedkørsel over en snes kilometer, inden det igen stiger ganske langsomt over fyrre kilometer. Etapens højeste punkt rammes blot 9,5 kilometer fra målstregen, og den lille knold - Col de L'Orme i 734 meters højde - virker som et godt afsæt for accelerationsstærke angribere. Med sine fem procents stigning over 2,5 kilometer kan den sagtens gøre livet surt for de tungeste sprintere og dermed hindre en massespurt. Fra toppen er der som nævnt 9,5 kilometer til mål, og de første fem er nedkørsel, mens det flader ud på de sidste 3-4 stykker i selve byen. Det kan godt ende i en spurt i et stort felt, men det meste taler for, at en lille gruppe når målstregen først. David Moncoutié vandt sidst der var opløb i Digne-les-Bains - også dengang i 2005 var det med passage af Col de L'Orme kort før mål.

Ved starten på 15. etape (20. juli) i Embrun ved rytterne, at de har en stribe barske arbejdsdage i vente. Embrun er nemlig dette års indgang til Alperne, og det er netop her at løbets formodet vanskeligste terræn byder sig til. Alpetogtet åbner med 183 kilometer til Prato Nevoso, der er placeret lige inde på den italienske side af grænsen til Frankrig. Grænsen passerer rytterne faktisk på toppen af det monstrøse Colle dell'Agnello (Col Agnel på fransk), der med sin placering i 2744 meters højde nok skal få en cyklist eller to til at gispe efter vejret. Rytterne får rig mulighed for at gispe videre på den svimlende, mere end 40 kilometer lange nedkørsel, men det er også forståeligt, for når de rammer bunden har de forceret mere end 2000 højdemeter! Når de får luften tilbage, kan de forsyne sig i forplejningszonen. Efter indtagelse af føde og drikke, kan feltet se frem til et langt, fladt stykke inden finalen begynder med først den korte, stejle Colle del Morte og en lille nedkørsel inden et ganske kort, fladt stykke fører det hen til foden af dagens målbjerg, Prato Nevoso. Med sin 11,5 kilometer syv-procent-stigning skal Prato Nevoso nok få indflydelse på klassementet, lige som det gjorde da det i 2000 husede en etape i Giro d'Italia. Ved den lejlighed vandt Stefano Garzelli på sin vej mod den samlede sejr.

Efter dagens udskejelser kan alle involverede nok trænge til en hviledag.

Efter veloverstået hviledag i italienske Cuneo med flere pressemøder, mere eller mindre interessante interviewsessions og et par timers landevejsrullen, er de tilbageværende ryttere igen klar til start i et samlet felt. 16. etape (22. juli) er kort - 157 kilometer - og indeholder blot to stigninger. Men derefter kan man også droppe alle forbehold, for denne etape er et monster! Starten går fra Cuneo og herfra ruller feltet ud i et blidt og jævnt stigende terræn. Sådan foregår de første 50 kilometer, men efter den indlagte spurt i Vinadio bryder helvede løs. Her venter nemlig 22 lange, stejle kilometer op i de temmelig høje luftlag på toppen af Col de la Lombarde. I 2351 meters højde kan rytterne sagtens komme til at gispe efter vejret endnu en gang, inden det går nedad den lige så lange og endnu stejlere nedkørsel. Nede i dalen venter forplejningszonen i Isola og et 12-14 kilometer langt stykke, hvor det stiger omkring to procent. I Saint-Étienne-de-Tinée begynder det at stige kraftigere, og så venter den brutale og enerverende opkørsel til Cime de la Bonette-Restefond. De 25,5 kilometer op til bjergspurten vil tage rytterne mere end en time, og der er alle muligheder for at gå i brædderne på dette monstrøse bjerg. Fra toppen kan rytterne nyde udsigten fra svimlende 2802(!) meters højde, men ikke for længe, for der venter en 23,5 kilometer lang og meget barsk nedkørsel til målbyen Jausiers. Det falder brat stort set hele vejen hjem, og kun på de sidste 600-800 meter flader det ud. En voldsom etape, trods sin korte distance (jaja, alt er relativt i professionel cykelsport), og netop derfor vil der også ske mandefald, hvis løjerne åbner allerede på første bjerg. Om de gør det er dog tvivlsomt, med tanke på hvad der venter dagen efter.

For det der venter på 17. etape (23. juli) er intet mindre end løbets kongeetape. På rutens 210,5 kilometer skal karavanen forcere to mytiske kæmpebjerge og slutte på cykelsportens mest berømte af slagsen.
Starten går i Embrun og åbner med 30 flade kilometer inden den første lille kategori-3-knold skal besejres. De 3,5 kilometer op til Côte de Sainte-Marguerite kan såmænd være hårde nok på 19. dag af et stort etapeløb, men det er dog kun en lille pindemad i forhold til hvad der dukker op lige om hjørnet. Feltet kører igennem den smukke Alpe-by Briancon, hvorfra det stiger stille og roligt op til den indlagte spurt i Monetiêr-les-Bains. Når den er passeret går turen for alvor op til kæmpen Col du Galibier. Denne gang kører rytterne fra den "mildeste" side, som byder på 21 kilometer med 5,6 % i gennemsnit. Fra toppen i 2645 meters højde venter den lange nedkørsel, med et lille afbræk godt midtvejs, hvor det stiger i et par kilometer op til Col du Télègraphe. Det er den side, feltet oftest kører opad, men det er altså vendt om i år. I bunden af den 40 kilometer lange nedkørsel er der forplejning, inden de plagede ryttere skal prøve kræfter med den 29 kilometer lange tur opad Col de la Croix de Fer. Et blik på stigningsprocenten - 5,2 - afslører ikke en voldsom prøvelse, men bjerget er ualmindeligt snørklet, og har en del stykker undervejs, hvor det flader ud eller går nedad, så det er grumt. Om ikke andet, så bare på grund af længden. Det vil formentlig tage rytterne 1½ times tid at komme fra bund til top. Fra Croix de Fers top er der 54,5 kilometer til mål, og de første 28 af dem er nedkørsel. De efterfølgende 10 består af det eneste flade stykke siden starten, og ved ankomsten i Bourg d'Oisans ved de garvede, såvel som knap så garvede hvad der venter: De 21 hårnålesving op til Alpe d'Huez. Det er som bekendt den første kilometer af det berygtede bjerg der er den værste, og her vil feltet gå fuldstændig i opløsning. Derefter handler det om overlevelse. Der er ingen flade stykker, hvor rytterne kan komme til hægterne, så det er den rene elendighed. Og de enorme menneskemasser vil skabe fantastiske billeder for tv-seerne og kaos for rytterne. Når de knap 14 kilometer op til toppen er overstået, kan rytterne så småt sige "farvel til Alperne - jeg hader jer!".

At Alperne er overstået for denne omgang er dog ikke ensbetydende med at vanskelighederne er det samme. For på vej væk derfra, byder 18. etape (24. juli) fra Bourg d'Oisans til Saint-Étienne på 196,5 kilometers temmelig kuperet terræn. De første 10 er flade og derfra venter så 60 kilometers nedkørsel, inden det igen bliver kompliceret. Den stejle kategori-3-bakke Col de Parmenie er en fremragende affyringsrampe til de der stadig har noget i benene her på tyvende-dagen, og hvis ikke dagens udbrud allerede er kørt, så kan det meget vel ske her. Et længere, fladt stykke følges op af en lille ukategoriseret bakke, inden der igen venter en længere nedkørsel. Med 48 kilometer til mål begynder den lange - 13 kilometer - opstigning til Croix de Montvieux, og selv om den med sin 4,7 % gennemsnitsstigning ikke er overvældende vanskelig, så skal den nok skabe furore i det udbrud der højst sandsynligt befinder sig et stykke foran feltet. Fra toppen af Montvieux venter der 15 kilometers nedkørsel, inden opkørslen til den sidste rampe, den korte og ikke synderligt stejle Côte de Sorbiers. Fra toppen af denne er der 8,5 kilometer til mål, og de foregår på de velkendte, knoldede veje i Saint-Étienne, hvor Christophe Moreau slog til i sidste års Dauphiné Libéré og Kjell Carlström snuppede sin største sejr, på en etape i forårets Paris-Nice. Det er en vanskelig etape, som næsten med sikkerhed vil blive afgjort blandt en flok udbrydere. Sprinterne - hvis der efterhånden er nogen tilbage - har ikke de store chancer, og klassementfolkene vil højst sandsynligt holde sig i ro efter de seneste dages udmarvende Alpe-strabadser.

19.etape (25. juli) fra Roanne til Montlucon er sidste chance for udbryderkongerne. De 165,5 kilometer byder på et meget bakket landskab, der er oplagt for de der har noget at skyde med så sent i løbet. Der er to kategoriserede stigninger inden for de første 40 kilometer, så der vil sandsynligvis blive kørt vildt og voldsomt fra start. Midtvejs på etapen flader det lidt mere ud, inden bakkerne dukker op igen på de sidste 50 kilometer. Selve afslutningen er helt og aldeles flad, så den ligger perfekt til de overlevende sprintere. Spørgsmålet er om et udbrud på dette tidspunkt har fået for lang snor, og derfor ikke kan hentes? Det bliver en drabelig dyst mellem udbrydere og sprinterhold. Klassementfolkene skal kun to ting: Komme igennem etapen i ét stykke og spare sig til morgendagens enkeltstart.

20 etapes (26. juli) enkeltstart er vanen tro det sidste store slag, og hvis en af de mindre tempostærke ryttere ligger i toppen her, kan det blive en uhyggelig kamp mod de stærkere tidskørere. De 53 kilometer fra Cérilly til Saint-Amand-Montrond er let kuperede, men næppe mere end at de fleste enkeltstartsspecialister vil kunne gøre sig. Spørgsmålet er så, om de tre ugers strabadser har taget brodden af dem? Med al respekt for tempospecialisterne, så er det det overordnede klassement der er det mest interessante på denne dag, og det er da heller ikke utænkeligt, at nogle herfra vil blande sig i kampen om etapesejren.

21. etape (27. juli) går fra Étampes til Paris over 143 kilometer, og det er nu rytternes tur til at slappe af efter tre hårde uger på de franske (og italienske) veje. Der vil blive drukket champagne, snakket og grinet - i hvert fald indtil de når Champs-Elysées. Her vil helvede, vanen tro, bryde løs, og feltet vil blive trukket helt ud, mens det ene angreb efter det andet skyder afsted fra fronten. Alt taler jo for den store massespurt, men ind imellem lykkes det enkelte ryttere at snyde sprinterne, som for eksempel Eddy Seigneur i 1994 og Alexandre Vinokourov i 2005. Efter den sidste målgang, er det på høje tid at hylde vinderne af de forskellige konkurrencer, uddele trøjer og i det hele taget fejre, at strabadserne er overstået for denne gang.

Etapeprofiler og flere detaljer kan findes på løbets officielle hjemmeside.

Já agora, adicionamos aqui uma fotos e videos da Ruth Marlene na Fhm

Siden Christian Prudhomme overtog pisken og ledelsen af Tour de France fra Jean-Marie Leblanc, har der været - og vil der blive - eksperimenteret en anelse med ruteplanlægningen. Sidste års start i London viste sig som en genistreg, med enorme tilskuermængder og tilfredse ryttere til følge. I 2009 starter man med en 15 kilometer lang enkeltstart i og omkring Monaco, hvilket af naturlige årsager giver flere terrænmæssige muligheder for de efterfølgende dage. Men også i år har man leget lidt med opsætningen - endda i højere grad end meget længe.

For første gang siden 1966 åbnes løbet ikke med en tidskørsel. Man har fra ledelsens side i stedet valgt at begynde lige på og hårdt med en snørklet og knoldet etape over 197,5 kilometer. Med udgangspunkt i det forblæste Bretagne skal rytterne altså bekæmpe bakker såvel som vind på deres vej fra Brest til Plumelec. For en første etape (5.juli) i Tour de France er denne strækning relativt kringlet, og afslutningen - på den to kilometer lange stigning Côte de Cadoudal - gør det ikke lettere for rytterne. Her er altså ikke (nødvendigvis) tale om en klassisk sprinteretape, hvilket resultatet fra seneste Tour-besøg i Plumelec da også vidner om.

Anden etape (6. juli) fra Auray til Saint-Brieuc er ikke mindre kompliceret med en masse småbakker og lusket landskab, der kan skabe mere ravage end højdeprofilen umiddelbart indikerer. Sidst Tour-karavanen besøgte Saint-Brieuc var i 2004, og dengang sørgede regn og vind for splittelse i feltet, inden Filippo Pozzato udmanøvrerede Iker Flores og Francisco Mancebo i den drilske afslutning. Ud over denne etape mindes nogen måske også prologen i 1995, hvor en oversatsende Chris Boardman styrtede i et sving i det drivvåde føre i Saint-Brieucs gader.

Efter weekendens indledende øvelser møder rytterne for første gang i årets Tour rendyrket sprinterterræn, når de på tredie etape (7. juli) kører til Nantes, en af veteranerne på rutekortet. Der er start i kystbyen Saint-Malo, og herfra baner feltet sig syd på og ind i landet. Terrænet er let bulet, men næppe noget der kan afskrække et par hundrede professionelle cykelryttere. Der er ingen kategoriserede stigninger og afslutningen er da også helt flad, så alt peger på at et samlet felt rammer Nantes, hvor spurtkanonerne skal have deres første regulære konfrontation efter en formodet hurtigt kørt etape.

At sprinterne ikke skal have det for let, og komme for godt ind i rytmen er fjerde etape (8. juli) bevis på. For allerede her venter løbets første enkeltstart. Denne første alvorlige test for de klassementhåbefulde starter og slutter i Cholet, og byder på ganske få vanskeligheder hvad højdemeter angår - for ikke at sige ingen. Distancen er 29,5 km og profil og distance må virke særdeles indbydende for tempotonserne. Om de vil det eller ej, så skal de mere bjergstærke klassementfolk stramme sig gevaldigt an her.

Efter løbets korteste etape venter den længste, nemlig den femte (9. juli) af slagsen. Med udgangspunkt i gårsdagens centrum, Cholet, bevæger karavanen sig stik øst på de 232 kilometer mod Chateauroux. Feltet befinder sig i det midtfranske bakkelandskab, i klassisk cykelterræn (Tours, for eksempel, er ikke fjernt fra dagens rute). Helt pandekagefladt er det ikke, men de små takker der stikker op på profilen er næppe voldsomt generende for feltet. På papiret en oplagt sprinteretape, men presset ind mellem løbets første enkeltstart og de første bjerge, kan et udbrud muligvis få lang snor. Mest sandsynligt virker det dog, at de hurtige folk - som formentlig sulter allerede på nuværende tidspunkt - får lov at folde sig ud i Gérard Depardieus pittoreske fødeby.

Som nævnt venter de første bjerge - og den første bjergafslutning - allerede på sjette etape (10. juli). Feltet befinder sig ikke helt i Pyrenæerne endnu, men 'blot' i det mere beherskede Massif Central. Det betyder dog ikke at det bliver let, for det er aldrig rigtigt fladt i dette område. Efter en knoldet, men dog rimelig indledning med et par kategori-4-toppe, tager etapens vanskeligheder for alvor fat på de sidste 50 af de i alt 195,5 kilometer fra Aigurande til Super-Besse. Den 1400 meter høje Col de la Croix-Morand er - med sin top 37,5 km fra mål - en lille aperitif til afslutningen opad Super-Besse. Målstigningen er ikke ekstremt vanskelig, men byder dog på de sidste 1,5 km på en hældning på 10 %. Denne afslutning har været brugt to gange tidligere - i 1978 0g 1996. Senest bød den på fremragende cykelløb og en velkendt vinder:

Rolf Sørensen vil have rig lejlighed til at fortælle om sin smukke sejr, når bjergsprinterne kæmper deres indædte kamp på målstregen. Forvent sekunders tidsforskelle blandt klassementfokene frem for minutter på denne etape.

Syvende etape (11. juli) lader ikke de allerede nu ømme cykelrytterben få megen hvile, for ruten mellem Brioude og Aurillac er omtrent lige så knoldet og vanskelig som forgængeren. Hele fem kategoriserede stigninger - fortsat i de lavere kategorier 2, 3 0g 4 - skal forceres inden den relativt flade afslutning. Mest bemærkelsesværdigt er det knap 1600 meter høje Pas de Peyrol, som gør livet surt for rytterne på den sidste halvdel af etapens i alt 159 km. Otte kilometer med en gennemsnitlig stigning på godt 6 % skal nok skabe ravage, hvis der køres igennem. Vælger feltet at rulle adstadigt hen over, udsættes dramatikken til bare 10-12 km fra mål, for her venter den lumske Côte de Saint-Jean de Donne. Her vil der med sikkerhed ske ting og sager, for selv om bakken blot er 1,7 km lang, så vil dens gennemsnitsstigning på 9,9 % sortere kraftigt ud i flokken af vinderhåb. Fra toppen er der ni km til mål, med en efterfølgende stejl nedkørsel og flad vej de sidste tre-fire kilometer. En giftig etape, der vil skabe mange, små huller, omend den næppe vil få voldsom indflydelse på det samlede klassement. Da sprinterne næppe vil hænge på hele vejen til mål, er denne etape en oplagt mulighed for enkeltstartens og den første bjergetapes ofre. Med mindre klassementfolkene vil bruge den som slagmark.

Ottende etape (12. juli) fra Figeac til Toulouse fortsætter hvor de to foregående slap, nemlig i et krøllet og ondskabsfuldt terræn, hvor rytterne ikke får mange øjeblikkes ro. Inden for de første 70 kilometer er der placeret hele fire kategoriserede stigninger, og det er ikke utænkeligt at feltet vil blive splittet og samlet op til flere gange i løbet af etapens første halvdel. Ved forplejningszonen efter 89 kilometer begynder det dog at lysne for de hårdest ramte, for her flader ruten noget ud og anden halvdel af etapen indbyder til højt tempo fra sprinterholdene. To små bakker, henholdsvis 22 og 13 kilometer fra målet i Frankrigs fjerdestørste by, kan dog komme i vejen for de tungeste spurtkarle, men disse vil formentlig knibe tæer, øjne og baller sammen, for opløbet i Toulouse er sandsynligvis deres eneste chance for triumf i en længere periode. Med tanke på hvor få muligheder de egentlig har haft på nuværende tidspunkt, vil det nok vurderes at være anstrengelserne værd. På trods af 172,5 kilometer på varme og knoldede, sydfranske veje.

Hvis ikke alvoren har meldt sig endnu for de hårdtprøvede pedalatleter, så gør den det virkelig på niende etape (13. juli). Her venter 224 kilometer mellem Toulouse og Bagnères-de-Bigorre, og som om det ikke er nok at de skal sidde i sadlen rigtig længe denne dag, så skal de også klatre over et par af Pyrenæernes helt legendariske bjergpas. Etapens første 150 kilometer er såmænd ikke værre end hvad feltet allerede er blevet udsat for, for de fem klassificerede stigninger der venter på den strækning er alle i kategori 3 og 4. Her vil der næppe ske mandefald, selv om vejen er jævnt (men blidt) stigende det meste af tiden. Vanskelighederne hober sig dog op i horisonten, og når 150-km-mærket er passeret vil bjergelefanterne sikkert sige "tak for i dag", og finde sig til rette i gruppettoen. Første rigtigt voldsomme bjerg, Col de Peyresourde, passeres med 57,5 km til mål, og med denne placering, vil vi nok ikke se samme sprintermatch-lignende billeder her, som Alberto Contador og Michael Rasmussen bød publikum på sidste år:

Men når rytterne er nået helt derop har de klatret i mere end 13 stejle kilometer, og det vil de nok kunne mærke, også selv om udskilningen ikke vil være endegyldig her. Efter passagen af Peyresourde venter en lang nedkørsel, og straks derefter endnu en stejl opstigning til Col d'Aspin, 12,3 km med 6,5 % i snit. Toppen af Aspin rammes efter 198 kilometer, og herefter venter 26 kilometer nedad. Selve afslutningen er mere eller mindre flad, og lægger op til en spurt mellem en gruppe overlevende. De senere år har den første store bjergetape budt på afventende kørsel fra topfolkene, hvilket har favoriseret udbrydere med velfungerende bjergben, men uden de store klassementhåb. Spørgsmålet er hvad de ret kraftige udfordringer tidligere på ugen kommer til at betyde for udviklingen af denne første rigtig store bjergetape - måske er tiden moden til at klassementfolket kommer ud af deres skjul?

En del taler dog for, at det virkelige Pyrenæer-slag skal slås på 10. etape (14. juli). Bastilledagen vil få den hengemte vildmand frem i samtlige franske ryttere i feltet, og de vil formentlig trampe hinanden over tæerne for at komme afsted på de 156 kilometer fra Pau til Hautacam. De mest succesrige og dristige af dem vil sikkert føle sig on top of the world indtil de når forplejningszonen i Campan efter 84 kilometer. Derefter vil de nok ønske sig andetsteds. Efter fodringen venter nemlig Pyrenæernes mest berømte og berygtede bjerg, det mytiske Col du Tourmalet. 18 lange og stejle kilometer, der automatisk vil skabe udskilning, uden at rytterne dog vil komme en og en over toppen i 2115 meters højde. Herefter venter en lige så lang og modbydelig nedkørsel, inden det falder mindre drastisk i yderligere 15-18 kilometer. Fra bunden i Ayros-Arbouix er der godt 14 kilometer til målstregen, og det er her - på den stejle rampe op til Hautacam - at dramatikken vil tage til. Her kan favoritterne ikke gemme sig længere, og de må melde ud om de er til noget eller ej. Hautacam har - som de fleste nok er bekendt med - haft afgørende indflydelse på det samlede slutresultat de tre gange det er blevet brugt i Tour-sammenhæng. Det var her Miguel Indurain smed alle konkurrenter (undtagen den mere kontrollerbare Luc Leblanc) af i 1994, her Bjarne Riis kiggede sine rivaler ud i 1996, og her Lance Armstrong i et øsende regnvejr savede Marco Pantani, Jan Ullrich og Alex Zülle midt over på vej mod den samlede sejr i 2000, selv om laurbærene på Hautacam ved den lejlighed gik til Javier Otxoa. Her vil der med garanti ske ravage.

Etapeprofiler og flere detaljer kan findes på løbets officielle hjemmeside.

El pasado viernes 6 de junio tenía lugar la presentación del libro “Invéntate un cuento en familia”, que recopila los relatos que, bajo este proyecto, se han presentado al concurso literario convocado por el AMPA “La Ronda”, del Colegio Público Ruperto Fernández Tenllado.

Un total de seis obras de diferentes familias de Rute han participado en esta primera edición de un proyecto que pretende consolidarse en el tiempo. La presentación del librito estuvo conducida por Dayce Avilés, presidenta del AMPA “La Ronda”, y contó con la intervención de algunos miembros del jurado, como José María Guadalix o el estudiante de Filología Francisco David Ruiz, miembro de la asociación cultural “Artefacto de Rute”. Además, los ganadores leyeron en público sus relatos.

Con todo, Dayce dejó muy claro que en el fondo de este concurso “no hay ganadores ni perdedores”, ya que en principio “nadie es escritor, aunque cualquiera puede llevar un escritor dentro”, sino que lo que se necesita “es voluntad porque nadie nace sabiendo”. En realidad, el objetivo principal de esta iniciativa fue que los padres tuvieran “un momento distinto” con los hijos. De hecho, la idea no era que los niños escribieran solos, sino que en el proceso participara toda la familia.

En opinión de la presidenta del AMPA, cada vez se encuentra menos tiempo para estar con los hijos: “Somos la generación de la falta de tiempo”, asegura. Y esa falta se intenta compensar con regalos que son sólo “la ilusión de un mes o dos”. Luego, el juguete se rompe y se olvida, “pero el momento dedicado a un hijo está grabado para toda la vida, no hay juguete que lo sustituya”.

Dayce puso como ejemplo a generaciones anteriores, “que no tenían lavadora ni secadora ni nada, y sin embargo encontraban tiempo”. Ahora, en cambio, transcurre “una vida entera” en el colegio sin saber cómo se llama la madre del amigo de nuestro hijo, sin que nadie parezca darse cuenta de que “somos una familia”. En definitiva, igual que se enseña a los hijos también se debe a educar a los padres a convivir y estar más cerca de ellos.

Noticia original Radio Rute

"Mereka (Massa AKK-BB) bandel, padahal kami sudah memperingatkan," kata Kepala Badan Intelijen dan Keamanan (Intelkam) Mabes Polri Irjen Pol Saleh Saaf saat dihubungi detikcom, Rabu (4/6/2008).

Saleh mengaku polisi sudah memprediksi akan terjadi bentrokan bila dua massa yang berseberangan bertemu di satu tempat. Karena itu, polisi sudah meminta kepada AKK-BB dan massa yang berseberangan untuk menunda demonstrasinya, agar tidak menggelar aksi pada saat yang sama. Namun, kedua kelompok massa ini tidak mau.

Karena itu, polisi pun akhirnya mengusulkan rute yang berbeda. Massa AKK-BB sepakat untuk mengambil rute Gambir - Air Mancur Indosat - Bundaran HI. "Seharusnya, massa AKK-BB ini berorasi di Bundara HI. Tapi, saat di lapangan, mereka tidak berjalan dalam rute yang disepakati, tapi malah belok ke Monas," kata Saleh.

Ketika melihat perubahan rute itu, kata Saleh, polisi sudah mengingatkan kepada massa AKK-BB untuk tidak berbelok ke Monas. Namun, massa tidak bisa dicegah.

Saleh menegaskan pengamanan terhadap massa AKK-BB saat itu cukup ketat. "Kekuatan untuk mengamankan rute massa AKK-BB itu sekitar 600 personel," ujar dia.

Dengan kekuatan sebanyak itu, Saleh Saaf membantah polisi terlambat mengantisipasi. Bahkan, begitu rusuh terjadi, lima menit kemudian polisi sudah sampai di lokasi.

"Petugas langsung menuju ke sana. Kita juga melakukan pengamanan tertutup, pasti tidak kelihatan. Ada sekitar 60 lebih anggota saya menyebar di situ. Saya tegaskan lagi ini tidak terlambat. Begitu lima menit kejadian, petugas sudah datang. Lihat saja itu kan luka dipentung saja," kata dia. (detik)

Há algum tempo tenho esta vontade, sou fascinada por moda de rua...

É ela quem define comportamento e tendências. É ela que mostra o que o consumidor está com vontade de consumir. É nela que vemos o reflexo do comportamento. Isso gera informação, muita informação de moda.

Então resolvi olhar ainda mais para Santa Catarina!

Hoje duas fotinhos do final de semana. Amanhã pode ser você... rs.

Estou com minha máquina em punho e fotografo todos os looks que acho interessantes, seja pela sua composição, pela situação ou pela atitude de quem o está carregando. Aproveitem...

- Franciely, bióloga, perto das 12h, Lagoa da Conceição.

Frente

Verso

- Rute, proprietária da loja Miss Sunshine, e Alexandre Perger, consultor de moda.

Perto das 15h, Floripa Shopping.

bjinhos

Ya hay fecha para la XV Noche Flamenca de Zambra. Será el 12 de julio a las diez y media de la noche, y de nuevo el escenario estará situado en el Polideportivo de esta pedanía de Rute, junto al incomparable entorno del río Anzur.El Cartel se presentaba en la noche del viernes 23 y en él se daban a conocer las importantes novedades que se han incorporado a esta edición.

La más significativa es la “dedicación especial” a un cantaor de tronío como Chano Lobato, que por supuesto formará parte de un plantel en el que también se encuentran, una vez más, El Cabrero y Aurora Vargas, dos clásicos de estas noches. Junto a ellos, estará una de las figuras más emergentes del flamenco contemporáneo, Miguel Poveda, más que promesa, una gratificante realidad para los aficionados. Con este ramillete de artistas, José Luis Hinojosa, presidente de la Peña Cultural Flamenca de Zambra, prefiere hablar de “varios cabezas de cartel”, porque entre ellos “sería difícil decir cuál es el mejor”..

Además de las figuras consagradas, los organizadores también dejan siempre un hueco para cantaores en proyección, como Guillermo Cano o Miguel de Tena, o incluso gente que está despuntando, como el Niño de Peñaflor, y que pueden seguir dándose a conocer al gran público a través de este festival. Acompañando a estas voces, al toque estarán Paco del Gastor, que vuelve con El Cabrero después de seis años, Rubén Levaniegos, Diego Amaya, Chicuelo, Patrocinio Hijo y Morilito. En cuanto al baile, correrá a cargo de la Compañía Flamenca Familia Sánchez Cortés.

Al margen de la dedicatoria especial a Chano Lobato, un cantaor “que se merece todos los homenajes”, en palabras del secretario de la peña, Juan Antonio Pedrazas, la presente edición cuenta con otras novedades en su organización. Entre ellas, el periodista Manuel Curado dará el relevo a Juan Ortega en la presentación y por primera vez en estos quince años no actuará Julián Estrada. Son pequeñas renovaciones que la directiva ha visto conveniente introducir pero que en absoluto responden a ningún roce con los implicados. Al contrario, asegura Pedrazas, ambos siguen siendo “grandes amigos”. Al igual que el año pasado, las entradas, que estarán a la venta en breve, se podrán adquirir a través de Internet, en la página zambrawe.com, un portal que además ofrece interesante información sobre esta aldea de Rute.
zambrawe.com
Como es habitual, la presentación del cartel contó con una actuación de cante. En esta ocasión, el elegido fue Juan Pinilla, flamante ganador en 2007 de la Lámpara Minera, “el concurso de concursos del flamenco”, según Pedrazas, un premio que han logrado la mayoría de los grandes maestros, desde Fosforito, allá por el 56, hasta el propio Miguel Poveda. Acompañado a la guitarra por José Carlos Zárate, Pinilla demostró un apabullante dominio de los cantes antiguos, tanto en el plano teórico (es además crítico y colaborador en prensa) como en su capacidad para recrearlos con su portentosa voz. La Lámpara debe ser sólo el principio de un brillante futuro para este granadino que atesora unas facultades impresionantes que pusieron al público en pie en más de una ocasión. También hubo un hueco para el baile con una representación de la familia Sánchez Cortés, encabezada por un espectacular Antonio de Verónica, que entusiasmó con su habilidad y ritmo en el taconeo.

Noticia original Radio Rute

El seguimiento de la huelga convocada por varios sindicatos de enseñanza ha sido mayoritario en el Instituto de Educación Nueva Scala de Rute, donde la jornada de protesta del 21 de mayo ha sido secundada por el 60 % del profesorado; 37 profesores no han acudido a clase, frente a 25 que sí lo han hecho. Respecto a los alumnos, 200 han acudido al centro, en contraposición a los más de 500 que se han quedado en casa.

En los colegios de Educación Infantil y Primaria el seguimiento ha sido muy escaso o nulo. Los sindicatos que han convocado han sido USTEA, SADI, CGT, SIEP y la Asociación de Profesores de Instituto de Andalucía (APIA), para pedir a la Consejería de Educación la retirada del Plan de Calidad y Mejora de los Rendimientos Escolares, que prima con hasta 7.000 euros a los docentes que se comprometan a aumentar el número de aprobados y mejorar las notas de los alumnos andaluces. Según los sindicatos implicados, con estos incentivos sólo se pretende mejorar los resultados académicos con lo que se hace “responsables a los docentes del fracaso escolar”.El director del IES Nuevo Scala, Juan Manuel Terrón, ha explicado que el mencionado plan de calidad contempla muchos aspectos: no sólo incentiva rendimiento escolar, sino que también se pueden ponderar cuestiones como el nivel de absentismo, el seguimiento que se realiza de los alumnos que abandonan el centro, o incluso el número de alumnos que optan por una titulación. En opinión de Terrón, se pretendía desarrollar en los centros, un plan de calidad que partiera “de la reflexión” para la mejora de los rendimientos escolares. El director asegura que, en general, los profesores opinan que los rendimientos “dependen más de los alumnos y padres que de los propios docentes”. Sin embargo, hay otro sector del profesorado “que piensa que siempre se puede hacer algo más”.

El Programa de Mejora y Calidad de Rendimientos Escolares ha sido debatido y votado en todos los centros andaluces, siendo necesario el voto favorable de dos tercios de los profesores para que pueda implantarse en un centro. En concreto, en Rute este plan no se está desarrollando ni en los centros de Primaria ni en el de Secundaria existentes en el municipio. Curiosamente, en Primaria el apoyo a la huelga ha sido insignificante en Rute, pese a que hace unos meses en todos los claustros correspondientes se decidió no llevar a cabo el plan de calidad propuesto por la Junta.

Noticia original Radio Rute

Parte 2

Parte 3

A finales de marzo de 2008 la Red Universitaria de Tecnología Educativa (RUTE) emitió una declaración ante el debate sobre los nuevos títulos universitarios referentes a formación del profesorado. Se trata de una serie de recomendaciones que tiene como objetivo argumentar posibles diseños curriculares y otra serie de consideraciones sobre el futuro de la formación. (documento)

CORDOBA

El delegado de Juventud y Deportes de la Diputación de Córdoba, Pablo Lozano, ha presentado hoy el V Circuito de Maratones de Fútbol-Sala "Premio Amstel", que se celebrará del 10 de mayo al 7 de septiembre y en el que participaran 20 municipios de la provincia.

En 2008, esta iniciativa contará con la presencia de cinco mancomunidades cordobesas, más de 600 equipos de fútbol sala y 7.500 deportistas.En esta ocasión participarán, además, cuatro sedes de las provincias de Málaga (Cuevas de San Marcos) y Sevilla (Cañada del Rosal, La Luisiana y Estepa).

Los municipios cordebeses que serán sedes de este Circuito de Maratones son El Carpio (10 y 11 de mayo), La Montiela (17 y 18 de mayo), Encinas Reales (24 y 25 de mayo), Aguilar (31 de mayo y 1 de junio), Rute (7 y 8 de junio), La Rambla (14 y 15 de junio), Las Navas del Selpillar (14 y 15 de junio), Espejo (21 y 22 de junio), Santaella (21 y 22 de junio), Lucena (28 y 29 de junio), Ochavillo del Río (28 y 29 de junio), La Victoria (5 y 6 de julio), Córdoba (5 y 6 de julio), Montalbán (12 y 13 de julio), Benamejí (19 y 29 de julio), Almodóvar del Río (26 y 27 de julio), Carcabuey (2 y 3 de agosto), Palenciana (9 y 10 de agosto), Guadalcázar (9 y 10 de agosto) y Priego (16 y 17 de agosto).

Los equipos que deseen participar en este V Circuito de Maratones de Fútbol Sala deberán presentar su inscripción del 1 de mayo al 30 de junio.

Esta V edición presenta como principal novedad la celebración de una fase final a ocho equipos en La Victoria los días 6 y 7 de septiembre.

Novedad es también el reconocimiento a los mejores equipos de las mancomunidades de la Subbética, la Campiña Sur y la Vega del Guadalquivir, y la incorporación de nuevas sedes de celebración como Lucena.

RUTE

Entre otros actos se encuentra la tradicional novena a la Virgen, la conmemoración de su coronación canónica y el consiguiente Pregón de las Fiestas y la Coronación de la Reina y Damas de Honor de las Fiestas.

La víspera a la Romería se realiza una tradicional ofrenda de flores, que recorrerá algunas calles de Rute y que cuenta con la tradicional participación de varios coros de romeros de varias localidades junto a los ruteños. Estas fiestas coinciden con la "feria chica" del pueblo que se alberga en el Paseo del Fresno.
En Rute estas fiestas en honor a María Santísima de la Cabeza continúan durante todo el mes de Mayo durante el cual son pasados por el manto de la Virgen todos los niños nacidos ese año en la población y un tradicional besamanos conmemorando la fiesta de la Realeza de la Virgen.

Es destacar, la salida por las calles de Rute de los Hermanos de la Aurora, los sábados por la noche anteriores a dicho desfile procesional, en los que se entonan cantos a la Morenita.

Programa de actos de las Fiestas de Mª Stmª de la Cabeza de Rute 2008

Dias 1 al 9 de Mayo

12:00 hrs. Rezo del Ángelus.

20:30 hrs. Santo Rosario.

21:00 hrs. Solemne novena a María Santísima de la Cabeza predicada por el Equipo Claretiano de evangelización misionera, cantara el coro de romeros de la real cofradía, se harán las lecturas y ofrendas los días de novenario por parte de :Peña de romeros la carreta de Rute, coro de Romeros la morenita, coro de romeros de la real cofradía, peña de romeros la carreta de la subbetica,Banda municipal de música de Rute, reina y damas infantiles y juveniles 2008,Hermanos de varal y Asociación cultural morenita "Reina de Rute".

Viernes 2 de Mayo

23:30 hrs. Tradicional pasacalles de la tuna de la universidad de medicina de Granada, con salida desde la plaza de nuestra Sra de la Cabeza.

Domingo 4 de Mayo

12:30 hrs. En la parroquia de San Francisco tendrá lugar la coronación de la Reina y Damas de honor tanto infantiles como juveniles, así mismo se celebrara el pregón de las fiestas 2008 a cargo de D. Juan Carlos Molina Ramírez que será presentado por D.Juan Manuel Arcos Molina.

Viernes 9 de Mayo

12:00 hrs. Apertura de la tradicional mesa, instalada en la calle fresno Nº 67.

21:00 hrs. Ultimo día de novena en honor a nuestra Sagrada titular, conmemorativo del XXII Aniversario de su coronación canónica, una vez finalizada la misma acto de recibimiento a la hermandad de Nª Srª de Monlora de Luna (Zaragoza).

23:55 hrs. Rezo del rosario de las antorchas, qué discurrirá por diversas calles de la localidad.

Sábado 10 de Mayo

12:00 hrs. Repique general de campanas y disparo de cohetes en la víspera de Ntra. excelsa Madre

20:00 hrs. Tradicional ofrenda de flores a nuestra Madre la Virgen de la Cabeza, partiendo este año desde la Ermita de San Pedro, acompañada por la banda de música de Rute, coro de romeros de la real cofradía, coro de romeros la morenita de Rute, coro romero Virgen de la Cabeza de Baena,Coro Solera de Alhaurin de la Torre (Málaga),y escuela de baile de Sebastian Leal.

23:55 hrs. Quema de una escogida colección de fuegos artificiales.

Domingo 11 de Mayo de 2008

8:00 hrs. Diana a cargo de nuestra querida Banda de música municipal de Rute.

9:30 hrs. Solemne función religiosa concelebrada presidida por D. Pablo Calvo del Pozo, consiliario de la cofradía, será cantada por el Coro de romeros de la misma, una vez terminada la misma bajada de la Venerada imagen de la Virgen de la Cabeza desde su altar y seguidamente salida procesional en su primer itinerario, será acompañada por los Coros de la localidad, abriendo el paso se situara la Banda de cornetas y tambores "Sayones" de Nuestro Padre Jesús Nazareno de Pozoblanco (Córdoba),cerrándolo la Banda de Música Municipal de Rute.

15:30 hrs. aprox. Entrada triunfal de nuestra amadísima Madre en su templo.

21:00 hrs. Salida procesional de la Virgen de la Cabeza en su segundo itinerario, será acompañada por el clero, autoridades, cofradía matriz de Andujar, reinas y damas de honor, cofradías y hermandades de esta villa, señoras y señoritas ataviadas de mantilla y devotos en general, abrirá el desfile procesional la Agrupación musical "La pasión" de Linares (Jaén),y lo cerrara nuestra querida banda municipal.

22:30 hrs. aprox. A la llegada de nuestra señora al paseo Francisco Saltos, se le quemara una colección de fuegos artificiales, sufragados por la asociación cultural.

Lunes 12 Mayo

1:00 hrs. aprox. Entrada triunfal de la Santísima Virgen de la Cabeza a su templo bajo un gran despliegue de fuegos artificiales.

18:00 hrs. Subasta de los regalos donados a la mesa de nuestra Señora en la casa hermandad de la calle fresno Nº 67.

The fjord region on the west coast of Norway offer some of the most dramatic and beautiful natural beauty on the planet! You are treated to a variety of wilderness, such as mountains, glaciers, national parks, crystal-clear waterfalls, fertile green valleys and hillsides.

The North Sea Cycle Route is a bicycle trip that circles the North Sea and goes through the Shetland Islands (UK) Scotland, England, the Netherlands, Germany, Denmark, Sweden and Norway.

The Cycler Tourer website offers some very good tips on cycling in Norway, including weather conditions, cycling conditions, tips and information on the area, and is well worth checking out.

Here is the official North Sea website! We are thinking it could be fun to take the train to Kristiansand, and then spend some time cycling up the coast to Stavanger. That will probably be a bit too long for everyone, so we could cycle to a smaller city and then hop on the train at a closer destination as well.

With the right weather and equipment it could be a beautiful ride! Here is what the Cycle Tourism Norway website hilariously recommends:

Remember to always fill op your water bottle when you have the chance, so you don't find it empty just when you realize your thirsty! And always bring a banana or some other high-energy food!

There are other tips and hints on the various websites dedicated towards cycling tourism in Norway. It´s a great place to ride - the cities too!

2 - 9 Os teus olhos estarão atentos no campo que segarem, e irás após elas; não dei ordem aos moços, que te não toquem? Tendo tu sede, vai aos vasos e bebe do que os moços tirarem.

2 - 10 Então, ela caiu sobre o seu rosto, e se inclinou à terra, e disse-lhe: Por que achei graça em teus olhos, para que faças caso de mim, sendo eu uma estrangeira?

2 - 11 E respondeu Boaz e disse-lhe: Bem se me contou quanto fizeste à tua sogra, depois da morte de teu marido, e deixaste a teu pai, e a tua mãe, e a terra onde nasceste, e vieste para um povo que, dantes, não conheceste.

2 - 12 O SENHOR galardoe o teu feito, e seja cumprido o teu galardão do SENHOR, Deus de Israel, sob cujas asas te vieste abrigar.

2 - 13 E disse ela: Ache eu graça em teus olhos, senhor meu, pois me consolaste e falaste ao coração da tua serva, não sendo eu nem ainda como uma das tuas criadas.

2 - 14 E, sendo já hora de comer, disse-lhe Boaz: Achega-te aqui, e come do pão, e molha o teu bocado no vinagre. E ela se assentou ao lado dos segadores, e ele lhe deu do trigo tostado, e comeu e se fartou, e ainda lhe sobejou.

2 - 15 E, levantando-se ela a colher, Boaz deu ordem aos seus moços, dizendo: Até entre as gavelas deixai-a colher e não lhe embaraceis.

2 - 16 E deixai cair alguns punhados, e deixai-os ficar, para que os colha, e não a repreendais.

Rute 2:8-16

On part de l'aeroport direction.. mon labo. J'ai des trucs à faire, evidentment. Aujourd'hui mes collègues sont bien excités parce qu'ils partent en weekend ensemble, à une maison rurale. Ce n'est pas tout le labo qui y va, mais Miriam, Montse et Freddy, mes trois collocataires de paillasse, oui. C'est comme le jour d'avant les vacances. En fait, on ne travaille qu'a moitié. Vers 14 heures tout le monde se casse. Eux direction Olot, nous, vers Vacarisses.

16h. On est en train de faire les courses à Alcampo. J'ai rien au frigo. Pour le moment, tout va bien. On est ensemble, on met dans le caddy des petites gourmandises en rigolant. On parle du weekend raté avec Jordi et Laura à Capafons. C'était le weekend de la miel et eux vont y passer les deux jours, en dormant à l'hotel. Nous on ne peux pas faire celà. Il faut absolument que je garde de l'argent pour rembourser ce qui me réclame le ministère.. et je veux bien aller au mariage de Mery cet eté!!

On achette des trucs pour l'appero de dimanche. Normalement Alejandra, mon amie du département de génétique, la premiere personne qui m'a parlé dans cette maison de (mot auto-censuré) et que maintenant fait parti de mes Amis à majuscule (Club reservé à moins de 5 privilegiés), bref, Ale, avec son mari et son fils, ainsi que Fer et sa copine doivent venir manger un "asado argentino" à la maison dimanche. J'ai dejà demandé la barbecue à mon frère. Celà va faire un dimanche sympa!

Et la catastrofe commence: 17h30. Je reçois un appel de ma mére: il y a un soucis avec les factures du téléphone. Il faut qu'on parle et qu'on leurs appelle pour arranger tout celà. On est sur le chemin vers la maison, ce n'est pas possible de parler maintenant. Je racroche et je sais que celà va vouloir dire qu'il faut que je rentre à Reus ce wee. Au moins pendant une démie journée pour essaier de voir ce qui ce passe cette fois avec telefonica et ses vols continuums.

À 19h je donne un cours particulier à Sabadell. Si le samedi on doit aller à Reus, et le dimanche j'ai besoin de la barbecue.. quand est-ce que je vais chez mon frère, à Olesa de Montserrat, la chercher? Pas possible. En plus, aller à Reus va m'empecher de ranger un peu la maison.. celà doit faire 2 mois que je ne nettoye pas! Bon, j'exagere.. celà fait dès la calçotada que j'ai pas nettoyé. C'est crade partout. C'est degeulasse.

18h05. J'appelle le garçon à qui je dois donner le cours pour essaier de le changer pour lundi prochain. Pas possible. Il est tout stressé parce qu'il a l'examen de physique lundi matin. Ok. Pas de probléme. D'abord il faut s'occuper des trucs importants. Je dois partir lui donner un cours intensif de physique pour essaier de ratrapper tout ce qu'il comprend pas.

18h30. Mon frère m'appelle pour savoir quand est-ce qu'on passera chercher la barbecue, et si on va rester manger avec eux, ou dinner. Je lui dis que je sais pas encore. En tout cas, pas aujourd'hui.

18h35. Je suis au point d'une crise d'angoisse. J'ai que deux mans! je veux être calme avec julien, passer un weekend sympa, même s'il y a des trucs à faire (comme le cours aux enfants). Mais je ne peux pas gerer trente mile choses au même temps!

18h40. J'appelle Alejandra pour lui dire que cela va être mieux si on laisse tomber la bouffe de dimanche, bien sur s'ils n'ont pas encore achetté la viande. Elle ne sait rien. Normalement elle devrait y aller avec son mari demain, mais elle va me confirmer en arrivant chez soi. En plus, Fer et sa copine se sont decommandés au dernier moment. Du coup on se dit qu'on reportera celà pour un autre weekend où tout le monde sera plus calme. Bien évidentment si sont mari n'a pas achetté la viande!

19h05. Je commence le cours à Sabadell. Deux heures de cinematique et dinamique. Niveau année avant de terminale.

22h30. Je suis de retour chez moi. Julien a préparé la table pour dînner. Il y a des trucs à rechauffer au frigo et on peut manger ensemble.

23hquelques. On regarde un épisode de Scrubs. On rigole bien. On regarde un deuxième et je m'endort sur le canapé. Dans un nuage, je me leve, je me brosse les dents et je me met au lit. Bonne nuit...

Samedi matin, vers 10h-10h30. On prend un petit dej mais je suis vraiment stressé. J'appelle ma mère. Je sais que je ne serai pas calme jusqu'à toute cette histoire soit reglé. Alors on décide d'aller à Tarragona, manger quelque part, prendre une glace sur la plage en profitant du super beau temps qu'il fait... et après aller chez maman pour voir ces factures.

14h. On est en train de manger dans un resto dit japonnais mais dont le propietaire est chinnois. Ceci a été le premier restaurant japonnais de Tarragona, et appart les sushis, toute l'autre bouffe est chinnoise, mais chinnoise maison. C'est pas le truc typique de tous les restos chinnois. Mais dès la derniere fois que je suis venue, il a multiplié le prix. Celà est très très cher! purée...

15h. On est sur la plage. Il y a du monde! Quelle belle journée, dommage ce peu de vent maritime qui fait que j'ai un peu froid. On prend le soleil. On se prommene sur les rochers. Il y a deux fous qui essaient de surfer.. mais y a pas des vagues ici!

17h. Chez maman. J'appelle Telefonica. Après milheures d'attente ils vont réparer l'erreur et on va se faire rembourser dans la prochaine facture. On va faire quelques courses avec maman. On dine avec elle et on part.

21h. Sur le chemin de retour mon portable sonne. C'est Jordi, le copain qui nous avait proposé de passer le weekend de la miel. On profite un arret stratégique sur la route (achat de chewing-gum) pour l'appeler. J'appele au portable de Laura, sa copine. Ils ne répondent pas.

21h.45 Toujours sur le chemin, Jordi appelle à nouveau. Jul répond et lui dit à Jordi qu'on n'est plus à Reus. MAIS! on n'était pas sensés d'y être! On restait à Vacarisses pour le weekend et ils allaient au week de la miel!

presque 23h. On est à la maison. J'appelle Laura. Elle ne sait rien des appels. Finnallement je comprend ce qui c'est passé: ils ne sont pas restés dormir là bas. En plus ils étaient dans deux voitures différentes, donc ce n'était pas possible qu'elle sache. Jordi nous appellait pour prendre un verre à Reus. Là je ne comprend pas, parce que par mail on avait dejà dit qu'on vennait pas. Et si on était à Reus l'aprem celà n'était pas prévu du tout.

Une heure plus tard (au moins) on finit de chacher. On n'a pas de fin Laura et moi pour parler! C'est très tard.. on va dormir et on verra si demain il fait beau et on peut partir marcher un peu dans le parc naturel. Finnallement il n'y aura pas de barbecue. On va essaier de ratraper le weekend demain, et peut être je me calmerai un peu après avoir fait presque 200km aller-retour dans la meme journee!

Et voilà que oui, on a ratrapée le week-end. La prommenade a été magnifique mais je la raconterai dans un prochain post,avec des photos!

Instituirea culoarului unic de deplasare pe ruta Bucureşti – Otopeni, prilejuită de desfăşurarea Summit-ului NATO în Capitala României, influenţează desfăşurarea normală a traficului rutier pe DN1. Pentru evitarea aglomeraţiei, conducătorii auto care doresc să se deplaseze înspre Ploieşti, în staţiunile montane de pe Valea Prahovei sau la Braşov, pot utiliza următoarele rute alternative:Către Ploieşti:-DN1A Bucureşti – Buftea – Centura de Vest a municipiului Ploieşti;-DN1A Bucureşti – Mogoşoaia – Buftea, DJ 101 Buftea – Tamaşi – Corbeanca, cu ieşire pe DN1;-DN Centura Bucureşti - DJ 200B Tunari – Dimieni – Baloteşti, cu ieşire în DN1;Către Sinaia:-DN71 Bucureşti – Târgovişte – Fieni – Sinaia;

Către Braşov:

-DN1A Bucureşti – Buftea – Ploieşti – Vălenii de Munte – Cheia – Braşov;

-DN71 Bucureşti – Târgovişte – Fieni – Sinaia, DN1 Sinaia – Predeal – Braşov;

Este recomandat ca tronsonul de drum Otopeni – Bucureşti să fie evitat şi pe sensul de mers către Capitală, prin folosirea rutelor alternative prezentate.

În acelaşi scop, al evitării tronsonului Otopeni – Bucureşti, îi sfătuim pe conducătorii auto care vin dinspre Moldova înspre Capitală, să circule din municipiul Buzău pe DN2(E85), prin Urziceni.

Poliţia Rutieră îi roagă pe conducătorii auto să manifeste înţelegere faţă de problemele cauzate în trafic de crearea culoarului unic de deplasare a coloanelor oficiale şi să respecte indicaţiile poliţiştilor rutieri.

karena itu kemudian jasa marga membuatkan peta alternatif untuk menuju ke bandara selain lewat tol.

yang anehnya, kenapa ada mall pondok indah deket gerbang tol meruya? :D, mungkin maksudnya mall puri indah, cuma yang ngetik entah kaga' tau  atau slaah kteik :D

Why yes, Thomas, they do make Vancouver mugs (marketing is marketing, after all), and no, Thomas, you will not be getting one from Nikolaus - it'll be a Rute for you, my friend!